|
23.02.2012
Ændring af anmeldelsesfrist for web kuld
Anmeldelsesfristen for anmeldelse af kuld til registrering er blevet udvidet til 5 uger for web anmeldelser via www.hundeweb.dk . Det forudsætter dog, at der ikke er fejl og mangler ved det indsendte, idet kuldet skal registreres og ID-mærkes inden de er 8 uger gamle.
Anmeldelsesfristen for indsendelse af manuelle kuld er fortsat 3 uger.
16.02.2012
Ændrede telefontider i informationen i uge 8
DKK's information vil være lukket mellem kl. 12 og kl. 13 i hele uge 8
15.02.2012
Ansøgte kennelmærker februar 2012
Kennelmærke-ansøgninger
Kennel Charisma-Canis, Charis. Canis, Caris. Canis ved Eva Gøtke, Lokesvej 7, Benløse, 4100 Ringsted (pudel,mellem)
Kennel Labetti's ved Jan Jensen, Frørupvej 36 B, 5853 Ørbæk (labrador retriever)
Kennel Annazobelle's ved Anna Larsen, Vestermarksvej 1, Frørup, 6070 Christiansfeld (shetland sheepdog)
Kennel Verto, Worm ved Michael Høi Worm Jensen & Mette Høi Worm Jensen, Bækkevej 17, 3550 Slangerup (labrador retriever)
Evt. indsigelser mod ovennævnte ansøgte kennelmærker bedes skriftligt tilsendt DKK's kontor senest 25. februar 2012
Godkendelser fra FCI af ovennævnte kennelmærkenavne forventes i slutningen af marts og meddeles de pågældende direkte.
Telefoniske henvendelser angående kennelmærker: Jens Heine - 56188105 eller mail jehe@dkk.dk
Ansøgningsfrist for kennelmærker som bringes på DKK's hjemmeside fra den 15. marts er den 11. marts.
Ansøgningsfrist for kennelmærker som bringes på DKK's hjemmeside fra den 15. april er den 11. april & betaling af gebyr skal være modtaget i DKK samme dato.
14.02.2012
Babyklasse på DKK's internationale udstillinger
DKK's bestyrelse har efter indstilling fra udstillingsudvalget besluttet, at det fra og med dobbeltudstillingen i Roskilde i maj 2012 vil være muligt at deltage i babyklasse på DKK's udstillinger. Babyklassen er åben for hunde i alderen 3-6 måneder.
06.02.2012
Underskriftsindsamling mod fyrværkeri
13.02.2012: Så virker underskriftsindsamlingen igen, og alle underskrifterne eksisterer endnu !
Desværre er www.onlineunderskrift.dk blevet hacket, og det er derfor ikke muligt at deltage i underskriftsindsamlingen mod fyrværkeri. Vi giver besked så snart det igen er muligt.
30.01.2012
Ekstra Jura/DKK Modul
Der er kommet et ekstra Jura/DKK modul på kalenderen. Det afholdes den 19. april 2012 i Ribe. Læs mere her.
16.01.2012
Ansøgte kennelmærker januar 2012
Kennelmærke-ansøgninger
Kennel Happy Lapp, Lapphund, Lykkes Lapphunde, Kukka, Grydelapp ved Lykke Sørensen, Dalstrøget 80, 4140 Borup (finsk lapphund)
Kennel Cassi´s Heartbeat, Cassidys, Pinscher Heartbeat ved Gitte J.H. Lund, Hybenvej 10, Sdr. Kirkeby, 4800 Nykøbing F (tysk pinscher)
Kennel Ce´le´brite´, Celebrite, Celebrity ved Eva Gøtke, Lokesvej 7, Benløse, 4100 Ringsted (pudel,mellem)
Kennel Fly, Shelly, Sheltie4you ved Birgitte Fly, Mølleparken 9, 8320 Mårslet (shetland sheepdog)
Kennel Skovbækgaard ved Carina Wahlers, Ellerødvej 36, 4760 Vordingborg (golden retriever)
Evt. indsigelser mod ovennævnte ansøgte kennelmærker bedes skriftligt tilsendt DKK's kontor senest 25. januar 2012
Godkendelser fra FCI af ovennævnte kennelmærkenavne forventes i slutningen af februar og meddeles de pågældende direkte.
Telefoniske henvendelser angående kennelmærker: Jens Heine - 56188105 eller mail jehe@dansk-kennel-klub.dk
Ansøgningsfrist for kennelmærker som bringes på DKK's hjemmeside fra den 15. februar er den 13. februar.
Ansøgningsfrist for kennelmærker som bringes på DKK's hjemmeside fra den 15. marts er den 12.marts & betaling af gebyr skal være modtaget i DKK samme dato.
13.01.2012
Sidste frist for tilmelding til Fredericia
Husk, at sidste mulighed for on-line tilmelding til DKK's internationale udstilling i Fredericia 2012 er på mandag den 16. januar 2012 inden kl. 08.00.
On-line tilmelding og -betaling foregår via hjemmesiden hundeweb.dk.
Udstillingsgebyret er forhøjet med kr. 100,- pr. hund i forhold til gebyret ved første anmeldelsesfrist, som udløb den 7. januar 2012.
Udstillingen afholdes i Messe C i Fredericia den 11.-12. februar 2012. (Lørdag gruppe 1-3-4-6-8. Søndag gruppe 2-5-7-9-10).
09.01.2012
DKKs ekstraordinære repræsentantskabsmøde
Beslutninger fra det ekstraordinære repræsentantskabsmøde På DKK’s ekstraordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 7. januar – det første i 33 år – blev der ført en grundig debat om stambogsføringsregler, kennelmærkebestemmelser og etiske anbefalinger. Resultatet af bestyrelsens ændringsforslag omkring præmieringskrav og avlsgodkendelsesarrangementer blev vedtaget med mere end 75 % af stemmerne og bestyrelsens øvrige forslag blev vedtaget enstemmigt af DKK’s højeste myndighed, Repræsentantskabet.
Præmieringskrav og avlsgodkendelsesarrangementer Kravet om, at en hund skal være præmieret på en udstilling eller avlsgodkendt på et avlsgodkendelsesarrangement, før den kan anvendes i avl, bortfalder pr. 9. januar 2012. Lempelsen gælder for parringer foretaget fra og med denne dato.
Hvis racen frem til 9. januar var omfattet af kravet (Det var gældende for godt 2/3 af racerne), og hvis en parring er foretaget inden den 9. januar med en hund, der ikke opfyldte kravet, så skal der søges dispensation til stambogsføring. De særlige avlsgodkendelsesregler for de tre, nationale rekonstruktionsracer broholmer, dansk/svensk gårdhund og dansk spids fortsætter uændret.
Avlsrestriktioner Øvrige avlsrestriktioner (typisk omhandlende fysisk og mental sundhed) er fortsat gældende og skal derfor være opfyldt ved stambogsføring.
DKK og de enkelte specialklubber vil i løbet af året drøfte, hvilke af de gældende restriktioner, der skal ændres. Ikrafttrædelse af ændringer vil derfor komme til at ske forskelligt fra race til race i takt med gennemførelse af forhandlingerne; som skal være afsluttet senest 31. december 2012.
Husk derfor at holde dig orienteret om de krav, der gælder på parringstidspunktet for din race på hundeweb.
Kennelmærkebestemmelser Kravet om, hvornår man skal erhverve kennelmærke (som var mere end tre kuld på 5 år) blev ændret, så vi ikke længere kommer til at ”tvinge” nogen til at gennemføre den lovpligtige uddannelse for erhvervsmæssigt hundehold, som ikke alligevel ville skulle gennemføre den af hensyn til lovgivningen. Kravet om erhvervelse af kennelmærke går nu ved max. to kuld pr. løbende 12 mdr. Man kan altså blive ved med at opdrætte to kuld indenfor 12 mdr., uden at der kræves kennelmærke.
Hvis man ”frivilligt” ønsker at erhverve kennelmærke, selv om man har et mindre opdræt end to kuld på 12 mdr., skal man gennemføre uddannelsen.
Etiske regler De etiske regler får igen status af anbefalinger.
Tak! Både til de mange medlemmer, som siden maj måned har indsendt bidrag, kommentarer mm., og til Repræsentantskabet skal lyde en stor, stor tak for en engageret, saglig og grundig debat om et vigtigt og svært emne fra DKK’s bestyrelse.
05.01.2012
Hundeholderuddannelsen
Nu er datoerne for Hundeholderuddannelsen frem til sommerferien lagt på hjemmesiden. Der kan tilmeldes efter "først til mølle" princippet. Læs mere her.
|