Posted on

Hvorfor lige starte en kennel?

Når man skal starte en kennel er der en milliard forskellige ting man skal have styr på og se til. Under hele opstartsfasen er det et mindre mareridt da man først skal have diverse licenser, tilladelser og sidst men ikke mindst forbindelser for at kunne komme i gang. Udover det så skal man være 100% dedikeret til projektet og man skal kunne omgås et større antal hunde hver dag, også selvom det kan blive hårdt til tider.

Men hvorfor vælger vi så at starte en kennel når der er så mange ting der skal til at for at kunne få det til at fungere?

Vores grundlæg for at skabe en kennel er primært vores kærlighed til dyr, og især hunde. Vi er begge opvoksede på landlige omgivelser hvor det at have hund var en integreret del af sin hverdag. Vi har i begge vores familier altid haft hund og er vokset op med hunde. Udover det, så var det blandt andet hver vores kærlighed til landet der gjorde at vi begge vejen til at blive dyrlæge, hvilket også var der vi fandt hinanden, hvor vi første gang mødtes på dyrlægeskolen.

Vi ønsker at skabe en kennel for at kunne tage vores arbejde med hjem og gøre det til en større del af vores liv. Vores uddannelse samt forkærlighed for dyr – og især hunde, har gjort det til et nemmere valg og også gjort det en del mere overskueligt i forhold til de udfordringer der kan være ved at have en kennel.

Posted on

Vores liv med hunde

Som vi har skrevet om et par gange på siden, så er vi begge to vokset op i stille og rolige landlige omgivelser, hvor vi begge var beriget med at have let adgang til natur og vokset op med en masse forskellige dyr, hvor vi i begge familier også havde hund igennem begge vores opvækst. Vi føler begge at vores opvækst med hunde har beriget begge vores liv.

Når man vokser op med hund har man altid en tro følgesvend og det er også den varme og kærlighed man får fra hunde der gør at vi begge er så passionerede omkring hunde som vi er i dag, hvor vi begge har valgt en dyrlæge-uddannelse og nu at starte vores kennel, ’Klubben’, op.

boostie-2

Da vi flyttede sammen var det naturligt at vi skulle have hunde. Vi var så heldige at kunne adoptere en lille søskendeflok af tre labrador-hvalpe med stamtavle. For mange så lyder det lidt af meget at starte ud med tre hunde fra starten når man lige er flyttet sammen, men vi følte os klar til opgaven og sagde straks ja og det var en dag fyldt med lykke da vi fik hundene hjem.
Det har selvfølgeligt været hårdt til tider at have tre hvalpe rendende rundt som først skulle oplæres og krævede konstant opmærksomhed. Det har dog været en god test for os og også det der har været medmotiverende til at gå i gang med projekt kennel, hvor vi endnu engang skal på prøve med endnu flere hunde.