CMS123.com
Send til en ven   Print   Sitemap                 
Om DKKOm hundeKøb hundFor opdrættereAktiviteterUddannelse/kurserUdstillinger Del siden |

Ny hjemmeside 

DKKs første hjemmeside blev søsat i forbindelse med DKKs 100 års jubilæum og optakten til Europaudstillingen i 1997. Efter 6-7 års brug gennemgik hjemmesiden en omlægning og grafisk opdatering.

Nu er det tid igen. Hjemmesider har det med vokse sig store og uoverskuelige gennem knopskydning, ligesom den grafiske ”mode” ændrer sig, og med jævne mellemrum er det derfor nødvendigt med en mere grundig oprydning.

Da DKKs hjemmeside har rigtig mange brugere, er det samtidig vigtigt, at flest muligt hurtigt kan finde rundt på den nye hjemmeside.

Derfor har vi valgt en model, hvor vi i første omgang har foretaget en grundlæggende sanering af de over 2.000 sider, som lå på den gamle hjemmeside. Siden er nu bygget op i 7 ”søjler”, som man finder i det vandrette bånd øverst på siden . Det skulle gerne gøre det nemmere at finde frem til de oplysninger, man er på jagt efter, ligesom den nye søgefunktion også er forbedret.

Løbende udvikling
Det er DKKs plan at foretage en løbende udvikling af hjemmesiden, og de første nye elementer vil være i funktion i løbet af efteråret. Her vil der bl.a. blive mulighed for klubber og kredse for at annoncere arrangementer og træning, men også andre elementer er på trapperne. Disse nye muligheder vil blive synlige på hjemmesidens forside og vil naturligvis også blive omtalt i HUNDEN.

Mangler der noget?
Hvis der er oplysninger fra den gamle hjemmeside, som du savner, eller andre oplysninger, som du mener burde findes på siden, er du velkommen til at sende os en mail til post@dansk-kennel-klub.dk. Skriv Ny hjemmeside i emnefeltet. Vi kan ikke love at realisere alle ønsker og forslag, men vi tager dem op i den løbende udvikling af siden og egentlige forglemmelser og mangler vil vi prøve at udbedre så hurtigt som muligt.

Sitemap
Du finder et sitemap øverst i højre side - lige under søgefeltet. Her får du et overblik over hele siden og dens opbygning.

 

Dansk Kennel Klub  |  Parkvej 1  |  2680 Solrød Strand  |  T: 56188100  |  F: 56188191  |  E-mail: post@dkk.dk